23948sdkhjf

Dagligvarekæder tøvende over for nethandel

Hverken Coop eller Dansk Supermarked har endnu for alvor kastet sig ud i fødevarehandel på nettet, og det kan give de mindre aktører en afgørende fordel.
Ventetiden kan blive dyr for store kæder som Coop og Dansk Supermarked, hvis de ikke snart kaster sig helhjertet ud i kampen om kunderne på nettet.

Det siger Marcus Schmidt, der er lektor ved CBS og forsker i forbrugere, til dr.dk.

- På bogmarkedet havde Amazon så stort et forspring, at de bed sig fast. Og det er faren for Netto, Fakta og alle de andre: Jo længere de venter med at etablere nethandel, desto større bliver Nemlig.com og andre. De bliver et brand, og så er det ikke så let at komme ind på markedet.

Fra 17 til 6 %
Netop nemlig.com meddelte i sidste uge, at man forventer at fordoble sin omsætning i løbet af 2012. Men på det generelle plan er der stadig stor uenighed om, hvor stor en andel af den samlede detailhandel, netsupermarkederne sidder på.

Tal fra Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) viser, at 17 % har prøvet at handle dagligvarer online.

Det fik siden Henning N. Jensen, der er senior partner i konsulentvirksomheden Pluscon, til at estimere, at andelen er omkring 6 procent, da han ikke mente, der var taget hensyn til, at en stor del af handlen reelt udgjorde ting som mobiloptankning og indbetalinger til det offentlige som skat, madordninger mv.

Opblomstringen er på vej
FDIH estimerer da også, at handlen med dagligevarer online blot udgør 3 % af den samlede omsætning for nuværende.

Men den udvikling er formentlig ved at vende.

- I mange år har netbutikker måttet lukke, fordi de ikke kunne tjene penge. Men man har forudset, at der ville ske en opblomstring af nethandlen, og det sker så nu, hvilket tyder på, at netbutikkerne nu for alvor er ved at få skovlen under omsætningen, siger Marcus Schmidt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.139